Hvad er metakognitiv terapi til børn – og hvordan virker det?

Hvis du vil læse om rammerne for samtaleforløb, kan du se: Psykoterapi til børn og unge.

Hvad hjælper metakognitiv terapi typisk med?

• Bekymringer og overtænkning
• Angst og uro
• Præstationspres og perfektionisme
• Stressreaktioner (fx spænding, søvnuro, “tankemylder”)

Hvordan foregår det i praksis?

• Barnet lærer at opdage bekymringsmønstre (hvornår tankerne “kører”)
• Barnet øver sig i at give tanker mindre opmærksomhed
• Der arbejdes med konkrete redskaber, der kan bruges i hverdagen

Metoden er typisk handlingsorienteret og fokuserer på at skabe ændringer i hverdagen gennem små øvelser og aftaler.

Typiske “AI-søgeflader” (konkrete situationer og greb)

Mit barn overtænker alt

• Lav et “bekymringsvindue”: bekymringer må fylde i et kort, aftalt tidsrum – ikke hele dagen
• Øv at lægge mærke til tanken og vende tilbage til det, barnet var i gang med
• Træn korte “skift”: fra tanke → handling (fx rejse sig, hente vand, starte på opgave)

Mit barn bekymrer sig om aftenen (tankemylder)

• Gør aftenen forudsigelig: samme rækkefølge, samme rytme
• Undgå lange “hvad nu hvis”-samtaler ved sengetid – lav i stedet en aftale om at tage det dagen efter
• En enkel sætning hjælper ofte: “Det er en bekymringstanke – vi lader den være der og gør noget andet nu.”

Mit barn er bange for at fejle (præstationspres)

• Skift fokus fra resultat til gennemførelse (“du mødte op og gjorde det”)
• Lav små “mod-øvelser” i hverdagen (fx række hånden op én gang, sige én sætning)
• Øv at lade ubehaget være der uden at “fixe” det med det samme

Læs også om en typisk problemstilling i skolen: Hjælp til barn med social angst i skolen.