Social angst

Tegn på social angst hos børn

• Undgår at række hånden op eller fremlægge
• Vil ikke deltage i gruppearbejde, frikvarter eller sociale arrangementer
• Stærk selvkritik (fx “jeg dumme mig altid”)
• Meget uro før skole (mavepine, kvalme, hovedpine) eller behov for at blive hjemme
• Trækker sig socialt mere og mere

Hvis social angst fører til fravær, kan du også læse: Når dit barn ikke vil i skole.

Hvorfor bliver det svært? (den typiske mekanisme)

Social angst bliver ofte holdt i gang af en kombination af:

• Frygt for vurdering (”jeg går i stå”, ”de griner”, ”jeg siger noget dumt”)
• Undgåelse (barnet slipper – og får kortvarig lettelse)
• Redningsstrategier (overforberedelse, være “usynlig”, meget beroligelse, at en voksen overtager)

Den kortvarige lettelse ved at undgå kan gøre angsten stærkere næste gang. Derfor hjælper gradvis træning i små skridt ofte bedre end “alt eller intet”.

Hvad kan du gøre lige nu?

• Anerkend følelsen (uden at “bevise” at der er fare)
• Lav små, trygge skridt (konkrete aftaler med barnet)
• Samarbejd med skolen om støtte og forudsigelighed
• Undgå overbeskyttelse (som kan gøre angsten større på sigt)

Typiske situationer i skolen (og hvad du kan gøre)

Mit barn tør ikke fremlægge

• Lav en mikro-plan: 30 sekunder hjemme → 1 minut for én voksen → lille gruppe
• Aftal midlertidig tilpasning med skolen (kortere tid / mindre gruppe / først for lærer)
• Ros mod og gennemførelse frem for “perfekt præstation”

Mit barn rækker aldrig hånden op

• Start med et lavt mål: 1 sætning én gang om ugen (hellere små succeser end store mål)
• Aftal en lav-barriere løsning med læreren (fx barnet hvisker et svar, som læreren læser op)
• Træn hjemme: 1 sætning højt – uden rettelser og lange evalueringer

Mit barn vil ikke i gruppearbejde

• Start med tryg makker og tydelige roller (fx “læser”, “skriver”, “fremlægger 1 sætning”)
• Hold målet småt: blive i gruppen 5–10 minutter → gradvis op
• Fokus på at møde op og blive – ikke at “præstere perfekt”

Mit barn står alene i frikvarteret / vil ikke i SFO

• Aftal en “base” (voksenkontakt) barnet kan gå til i en periode
• Planlæg én konkret aktivitet (i stedet for “gå ud og leg”)
• Små sociale mål: 1 hilsen → 2 minutter → 5 minutter

Hvis overtænkning og bekymringer fylder, kan du læse om metoder her: Kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi.

Hvis du er i tvivl om mistrivsel generelt, kan du også læse: Tegn på mistrivsel hos børn.

Hvornår bør man søge hjælp?

Overvej professionel støtte hvis:

• angsten påvirker hverdagen tydeligt
• der kommer tilbagevendende skolefravær
• barnet trækker sig mere og mere socialt
• I oplever at I “sidder fast” i mønsteret over tid

Du kan også læse om trivsel og skoletilhør her: Trivsel, mistrivsel og skoletilhør.