Bøger
Det grænseløse forældreskab
Det grænseløse forældreskab er min seneste bog og mit bud på en diagnose af tidens forældreskab. Ikke sådan som det gøres af alle forældre, men som dét dominerende ideal, alle forældre på en eller anden måde måler sig selv i forhold til.
Det forældreskab som i dag idealiseres – af staten, af markedet, opdragelseseksperterne og i kulturen – er et meget intensivt forældreskab, der kræver at forældre er konstant inde over barnets udvikling og trivsel. I bogen viser jeg, hvorfor det er blevet sådan og hvilke konsekvenser det har for forældre – og jeg stiller det spørgsmål, jeg mener, vi mangler at debattere: Er det sådan vi have, at forældreskabet skal være? Er et intensivt forældreskab også et godt familieliv?
Der er nemlig mange gode argumenter for, at det også kunne gøres anderledes – og at forældre med sindsro kan sænke ambitionsniveauet og skuldrene lidt mere, bl.a. ved at lytte mindre til eksperter og mere til sig selv.
Evaluation people and real people in home-school cooperation
Kapitel 7 i bogen A research agenda for evaluation, skrevet sammen med Peter Dahler-Larsen
I denne bog om Evalueringsforskning, redigeret af Peter Dahler-Larsen, har jeg sammen med Peter Dahler-Larsen bidraget med et kapitel om den store forskel der er på den ideelle forælder i skole-hjem-samarbejdet – det som kræves – og så hvordan forældre rent faktisk er og hvilke muligheder de har for at indgå i samarbejdet. Vi tester og måler og evaluerer som aldrig før i skolen og det stiller nye krav til forældrene. Men som kapitlet illustrerer er der langt imellem idelaet for ’evaluation people’ og disses kompetencer – og så ’real people’ og hverdagslivets muligheder.
Samspil mellem skole og hjem
Denne lille pixi-bog er en koncentreret udgave af min ph.d.-afhandling og er skrevet til primært lærere, for at hjælpe dem med at forstå, hvordan skole-hjem-samarbejdet opleves og virker for forældrene. For mange lærere og skoleledere ved jo ikke, hvordan det skolen gør, virker ind i familien. Det giver bogen her dem et indblik i. Den kommer også med forslag til, hvilke knapper, der kan skrues på i samarbejdet, for at øge deltagelsesmuligheder for alle forældre. En af de knapper hedder ’lidt, men godt’, som erstatning for ’jo mere, jo bedre’.
Doing good parenthood through online parental involvement in Danish schools
Kapitel 8 i bogen Doing good parenthood – Ideals and practices of parental involvement
I denne bog om ’godt forældreskab’ og hvordan det gøres i Sverige og Danmark, redigeret af Anna Sparrman, Allan Westerling, Judith Lind og Karen Ida Dannesboe, har jeg bidraget med et kapitel om det digitale skole-hjem-samarbejde. Kapitlet er baseret på min ph.d.-forskning og viser, hvordan det at følge med i skolens digitale informationsstrøm og bruge den til at støtte barnets skolegang også kan ses som en af de måder, hvorpå forældre i dag lever op til idealet for godt forældreskab. Det vises samtidig, hvordan forældre som ikke har de rette ressourcer for at følge med hele tiden, eller for at hjælpe deres barn fagligt og socialt, får sværere ved at se sig selv som en god forælder, og det at være en god forælder i skoleøjemed bliver således et spørgsmål om klasse.
Folkeskole, forældre, forskelle. Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering i et klasseperspektiv.
Min ph.d.-afhandling om skole-hjem-samarbejdet fra forældres forskellige perspektiver er en kvalitativ undersøgelse, der baserer sig på et feltarbejde på to københavnske skoler, hvor jeg har fulgt skole-hjem-samarbejdet fra forældrenes ståsteder. Afhandlingen undersøger både forældremøder, skole-hjem-samtaler, den digitale kommunikation og de sociale aktiviteter, som forældre forventes at deltage i. Med afsæt i sociologen Pierre Bourdieus teori om undervisningssystemet og hans begreber om habitus, kulturel, social og økonomisk kapital viser jeg, hvordan forældre med forskellige social baggrund og i forskellige familiekonstellationer har meget forskellige muligheder for at deltage i et skole-hjem-samarbejde, der på alle fronter synes at skrue op for kravene til forældres ressourcer. En af afhandlingens hovedpointer er, at det særligt ser ud til at være de mest ressourcestærke forældre, der klarer at levere præcis det engagement, som der fra skolens side i dag lægges op til. Dermed bliver den forældreinvolvering, som er tænkt at skulle hjælpe alle børn til at klare sig godt i skolen, mest af alt et redskab, der er frugtbart for de familier, som allerede klarer sig godt i uddannelsessystemet.
