Skip to content

EU-høring om ”EU-side multimodal travel – new specifications for information services”

28-06-2023

Trafikselskaberne i Danmark har modtaget ovenstående høring, og har blandt andet følgende generelle bemærkninger:

  • TID bakker som udgangspunkt op om datadeling, hvis det er til gavn for den kollektive trafik og dens brugere. Det er i det lys vigtigt, at trafikvirksomhederne ikke pålægges unødvendige byrder, og at datadelingen også kan bruges til at forbedre servicen for det store flertal af lokale rejsende, og ikke kun de få EU-borgere fra andre EU-lande.
  • Det er også væsentligt, at det endelige forslag forholder sig til udfordringerne ved den praktiske gennemførelse. Målet om at gøre det lettere for borgerne at planlægge sin rejse og købe billetter på tværs af forskellige transportmidler deler trafikselskaberne, men i virkelighedens verden er det er en stor udfordring at få forskellige IT-systemer til at spille sammen.
  • Det er derfor væsentligt at forslaget har fokus på udvikle standarder og tekniske løsninger, der muliggør dataudveksling og interoperabilitet på en fleksibel og operationel måde. Det skal undgås, at trafikvirksomhederne skal indtaste data manuelt, fordi systemerne ikke taler sammen, da dette vil være en stor administrativ byrde.
  • Udover at sikre tilgængelighed og kvalitet af data er det også vigtigt at fokusere på brugervenligheden af multimodal rejseinformationsydelser.

Hele høringssvaret kan læses her: Høringssvar EMDS 28.06.23